|
|
|
Behandling
Forskellige problemstillinger kræver forskellige værktøjer. I konsultationen benyttes derfor flere forskellige terapeutiske værktøjer. Men ofte er der mere end én indgangsvinkel til problemstillingen, og derfor vil det tit være en blanding af elementer fra nedenstående terapiformer, der vil indgå i behandlingen. Kognitiv terapi: Denne terapiform tager udgangspunkt i, at tanker skaber følelser, og følelser skaber handlinger. I terapien bearbejder man tankerne for at ændre følelser og handlinger. Systemisk terapi: Alt er mønstre og systemer. Hvis man ændrer én brik i mønstret, ændres hele systemet. Terapien går derfor ud på at forstyrre dine mønstre, der hvor de ikke er blevet forstyrret før. Psykodynamisk terapi: Dine tidligere relationer skaber, hvem du er. Hvordan du er blevet mødt tidligere, har derfor indvirkning på din opfattelse af dig selv. Eksistentiel terapi: Det grundlæggende i denne tanke er, at vi alle er alene og må tage ansvar for os selv. Ønsker du forandring, er det kun dig selv, der kan skabe det, for det er kun dig, der ved, hvad der giver mening for dig. Dyb afspænding: Gennem afspænding kan du hurtigt komme i kontakt med de ubevidste lag i din bevidsthed. Coaching/rådgivning: For nogle er det ikke decideret terapi, der er brug for, men en coaching eller vejledning. Her hjælper vi dig med at få afklaret og fastsat dine mål, og derefter lægger vi en strategi til at opnå disse. Alt afhængig af din problemstilling går du derefter ind i et forløb af samtaler, hvorigennem du bliver udstyret med forskellige værktøjer til at takle de foreliggende problemer. I firmaet Psykolog Mette Holm, ser vi det som vores fornemste opgave at give redskaber og værktøjer til at tackle problemerne fremadrettet.
|
|