|
|
|
Behandlinger Hudlægecentret tilbyder bred undersøgelses- og behandlingskompetence, hvad angår hudsygdomme og kosmetiske hudgener. Nedenstående finder du eksempler på klinikkens typiske undersøgelser og behandlingsområder. Modermærker Undersøgelse af modermærker. Undersøgelsen omfatter nøje analyse af risikofaktorer, samt en klinisk undersøgelse af modermærkerne, med bl.a. dermatoskopi. Modermærke-scanning. (Engelsk: mole-mapping). Hele huden scannes via et digital-kamera tilsluttet en computer, der analyserer og holder øje med modermærkernes udseende og forandringer gennem tid. Kontrollerne gentages med 6 til 12 måneders interval. Operation af modermærker. Behandlingen foretages i lokalbedøvelse og efterfølges af vævsundersøgelse. Solskader og hudcancer Solskader (aktiniske keratoser). Behandles med kryo-terapi, immunterapi (aldara) eller operation. Hudcancer: Ikke-melanom hudnacer, de såkaldte carcinomer, behandles med operation i lokalbedøvelse Psoriasis og eksemsygdomme Psoriasis. Klinisk undersøgelse samt tilrettelæggelse af behandling med creme eller medicinsk behandling. Eksemsygdomme. Kliniske undersøgelser og tilrettelæggelse af eksembehandling med eksemvejledning og eksemforebyggelse.. Karsprængninger Overfladiske karsprængninger på ben. Behandles med scleroterapi, hvorved skæmmende blå karsprængninger reduceres. Ansigtsrynker Mimiske rynker. Visse rynketyper, specielt i pande og omkring øjne behandles med Botox Andre rynker. Rynker omkring mund og visse andre rynker behandles med peeling. Hårtab Tab af hår. Behandles med linimenter eller medicinsk (systemisk) behandling.
|
|