Andrologi
Anæstesi
Bryst- og organkirurgi
Fertilitet
Fodkirurgi
Gynækologi
Helbredsundersøgelse
Hudlægecenter
Håndkirurgi
Idrætsklinik
Karkirurgi
Knækirurgi
Mammografi
Plastikkirurgi
Psykolog
Rygcenter
Skulder/albuekirurgi
3D/4D scanninger
Tumorkirurgi
Ultralyd
Øre-næse-hals
Ledige stillinger
Undersøgelse for søvnapnø og snorken
2006 

Ciconia Aarhus Privathospital kan tilbyde gratis undersøgelse under det frie sygehusvalg af søvnapnø (ophold i vejrtrækning) og snorken under søvn ved en ambulant natlig undersøgelse.
 
Ved snorke/søvnapnø-undersøgelsen registreres din vejrtrækningsfunktion, når du sover i din egen seng via udstyr, som registrerer vejrtrækning, snorkelyde, iltmætning og hjertefunktionen under søvnen. Når analyseresultaterne foreligger, vil disse blive gennemgået ved en konsultation med en af vores overlæger, som er ekspert inden for området. Du får en skriftlig rapport med diagnose og behandlingsforslag.
 
Behandlingen af søvnapnø foretages oftest via et udstyr, som hedder CPAP (continuous positiv airway pressure). Det betyder, at man erstatter undertrykket under indånding i de øvre luftveje med et overtryk, som holder svælget åben og herved kan man trække vejret frit. Apnøerne og snorken forsvinder.
 
Såfremt undersøgelsen udelukkende viser, at man snorker, vil man få en rådgivning omkring mulighederne for behandling af snorken ved forskellige operative teknikker og tandskinner. Resultaterne ved operativ behandling for snorken har gennem tiderne ikke været så overbevisende. Der kommer hele tiden nye teknikker til, og Ciconia Aarhus Privathospital kan p.t. kun en sjælden gang operere for snorken. Til denne form for operativ behandling gives der ikke tilskud fra Amtsrådsforeningen.
 
Specialisterne, der varetager undersøgelse og behandling af søvnapnø og snorken, er uddannede søvneksperter, som gennem mange år har arbejdet med sygdomme i øvre luftveje, der fremkalder søvnapnø og snorken.