|
|
|
Ny grafisk identitet 2006
Med undtagelse af facaden er vores fysiske rammer efterhånden ved at være på plads efter den store renovering, der påbegyndtes i sommeren 2004 og afsluttedes året efter, så vi tør godt kalde os et meget moderne hospital. De mere menneskelige rammer i form af vores personale har altid været på plads, og vi er stolte af at præsentere en professionel, kompetent og serviceminded stab. Igennem den sidste tid har vi arbejdet på at give Ciconia Aarhus Privathospital et mere tidssvarende grafisk udtryk, der bedre matcher de fysiske og menneskelige rammer. Med den grafiske stil, der har logoet som kerne, vil vi gerne fortælle vores patienter og andre interessenter, at vi er seriøse og højt kvalificerede samtidig med, at vi lægger stor vægt på at være venlige og imødekommende. Vores nye logo tager udgangspunkt i det gamle C for Ciconia, men er nu en del af en hånd, der holder en perle. Perlen ligger sikkert i hånden, ligesom vi vil, at vores patienter skal føle sig 100 % trygge i vores dygtige hænder. Den blå farve er blevet lidt mørkere og signalerer dermed mere seriøsitet, og den grønne farve på perlen signalerer liv og håb. På alt trykt materiale, fx brochurer og mapper, bruger vi en billedfrise med billeder fra hospitalet. Det er billeder af personale, patienter, stuer, udstyr, kunst mm. På den måde håber vi, at vores patienter får et behageligt kig ind i vores verden. Velkommen til en kvalitetsoplevelse på Ciconia Aarhus Privathospital! Med venlig hilsen Karsten Petersen, Cheflæge
|
|