Arbejdet i laboratoriet Her kan du læse om arbejdet i laboratoriet og om de teknikker vi anvender. Dag 0: Ægudtagning, oprensning af sæd og befrugtning af æggene.     Ægudtagningen foregår ultralydvejledt gennem skeden. Der føres en kanyle gennem skedevæggen direkte ind i ægblæren, hvorved ægget kan suges ud. Væsken i ægblæren, som indeholder ægget, suges således op i en sprøjte. Sprøjten afleveres igennem lugen til bioanalytikeren i laboratoriet, som nu undersøger væsken ved hjælp af et mikroskop. På mikroskopet i laboratoriet er der monteret et videokamera, så I vil kunne se de æg, der  bliver fundet.

Ovenfor ses eksempler på, hvordan ægget ser ud på ægudtagningstidspunktet.

Lægen vil tømme alle ægblærerne, og I vil under hele forløbet få at vide af bioanalytikeren, hvor mange æg der er blevet fundet. Der er som regel æg i 80 –90% af ægblærerne. Æggene anbringes nu i en skål indeholdende dyrkningsvæske, hvorefter de opbevares i en inkubator (et slags varmeskab med 37 °C), indtil æggene skal befrugtes.     Sædprøven   Før ægudtagningen skal manden aflevere en sædprøve, der skal bruges til befrugtning.  Sædprøven oprenses, således at laboratoriet har de ”bedste og mest bevægelige sædceller” til befrugtning af æggene. Oprensningen foregår ved gradientcentrifugering. Ved centrifugering vil de tungeste af sædcellerne danne et bundfald. Det har vist sig, at de tungeste sædceller er de bedst bevægelige, og de bedste til befrugtning.   Der kan også anvendes donorsæd til befrugtning af æggene. Dette benyttes oftest i tilfælde, hvor manden slet ikke producerer nogen sædceller, eller ved behandling af enlige og lesbiske. Ciconia køber sædstrå fra en dansk sædbank med garanti for, at donorerne ikke har smitsomme sygdomme, såsom HIV og Hepatitis, og sæddonationen foregår anonymt. Vi vælger den donor, som ”ligner” manden/partneren  mest muligt med hensyn til hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Har I særlige ønsker, kan man selv kontakte en sædbank og rekvirere sæd til brug ved befrugtning af æggene. Der er også nogle mænd, der ikke har sædceller i sædprøven af forskellige årsager, men hvor vi kan finde levende sædceller  væv udtaget fra testiklen (TESA, testiculær sperm aspiration). Disse sædceller kan isoleres og bruges til befrugtning af kvindens æg, men antallet af sædceller er meget lille, så æggene vil altid blive befrugtet ved hjælp af ICSI-metoden (mikroinsemination).   Inden I forlader klinikken, informeres I om sædkvaliteten, og det aftales, hvilken befrugtningsmetode der skal benyttes til befrugtning af jeres æg. Dette kan gøres på 2 forskellige måder, almindelig IVF eller ICSI (microinsemination) 2-4 timer efter at æggene er udtaget, er de parate til at blive befrugtet.

Sædceller set i mikroskop.

Befrugtningsmetoder   Ved almindelig IVF behandling tilsættes den oprensede sæd til æggene. Vi tilsætter ca. 100.000 sædceller til hvert æg. Æg og sædceller stilles tilbage i inkubatoren, og nu finder den enkelte sædcelle selv vejen ind i ægget, så der kan ske en befrugtning. For at kunne foretage almindelig IVF skal den oprensede sædprøve normalt indeholde over 2 millioner sædceller/ml med god bevægelighed. Hvis dette ikke er tilfældet, anbefaler vi, at der foretages ICSI (microinsemination).    Ved ICSI-metoden (mikroinsemination) bruges en sædcelle til hvert æg. Denne sædcelle lægges med en tynd glaspipette ind i ægget. Ved at bruge denne metoder er vi sikre på, at der kommer en sædcelle ind i ægget, men dette betyder ikke, at der sker en befrugtning. De to kønsceller - æg og sædcellen - skal selv smelte sammen. Hvis sædprøven efter oprensning indeholder få sædceller, anvendes ICSI-metoden, men vi anvender også denne metode, hvis der tidligere har været problemer med befrugtning.

Ved ICSI injiceres sædcelle direkte ind i ægget.

Filmen viser: Opsamling af sædcellen i injektionspipette og dens efterfølgende injektion i ægcellen.

Dag 1: Befrugtning   16 - 18 timer efter ægudtagningen kan man se, om œggene er blevet befrugtede. Det er ikke altid alle æg, der bliver befrugtede.  I gennemsnit er det ca. 65-70 %. Den normale befrugtningen kan ses ved, at der er 2 lyse cirkler inde i ægget, dette kaldes pronuclei. Pronuclei indeholder kromosomerne.  Den ene lyse cirkel er fra kvindens æg og den anden fra mandens sædcelle. Engang i mellem ses også 3 lyse cirkler i et æg. Det vil sige, at ægget er fejlbefrugtet og har et hold kromosomer for meget. Ægget vil i så fald blive kasseret. Grunden til fejlbefrugtningen kan være, at 2 sædceller er kommet ind i ægget på samme tid, eller at ægget har været ”sygt” allerede ved ægudtagningen.

Normalt befrugtet                                            Ingen befrugtning   Fejlbefrugtning

Dag 2/3: Ægoplægning, hatching og nedfrysning af æggene   Om morgenen 2 dage efter ægudtagningen ser vi igen på æggene, som nu gerne skulle have delt sig til 2-4 celler. Når det befrugtede æg begynder at dele sig, kaldes det et embryon.   Laboratoriet vurderer embryonernes kvalitet efter et scoringssystem.  Først ved at bestemme antal af celler, derefter cellernes udseende og forskelligheder. Når embryonet deler sig fra 2 til 3, 4 osv. celler, sker der engang imellem det, at cellerne afsnører noget af cellemassen, så der dannes fragmenter. Denne fragmentering har stor betydning for embryonets kvalitet, jo mere fragment jo dårligere er embryonet.

Dag 2: 4-celle                                                  Dag 3: 8-celle   Dag 5: Blastocyst                                            Dag 6: Hatched blastocyst

Det optimale embryon på dag 2 er et embryon, der har delt sig i 4 lige store celler, hvor hver celle indeholder en kerne og har mindre end 10% fragmentering. Hvis et embryon udvikles normalt, vil det indeholde 6-8 celler på dag 3, og på dag 5 omkring 150 celler. Det kaldes nu en blastocyst.  På dag 5 eller 6 vil cellerne bryde ud af den omkringliggende skal, som kaldes zona pellucida. Den proces, hvor skallen brister og ægget frigøres fra zona, kaldes hatching. Det er en nødvendig proces for, at ægget kan sætte sig fast i livmoderen og en graviditet udvikles.   Skallens funktion er at sørge for, at der kun kommer en sædcelle ind i ægget, og derefter blokere for at flere sædceller trænger ind i ægcellen. Ved den håndtering og dyrkning, der sker med æggene udenfor kvindens livmoder, mener man, at ægskallen kan bliver mere kompakt og hård. Denne ændring kan influere på æggenes evne til at sætte sig fast i livmoderen. Der foreligger forskellige arbejder, der påviser,  at det måske er gavnligt at nedbryde et lille område af skallen, før man tilbagelægger æggene i  livmoderen. Denne procedure kaldes assisted hatching.   Samtidig med at embryonernes kvalitet vurderes, måles ægskallens tykkelse ved hjælp af et computersystem. Hvis skallen er for tyk (zona > 18µm), vil vi tilbyde at foretage assisted hatching. Dette foretages 1-2 timer før ægoplægningen.

Ved hatching nedbrydes en lille del af skallen.

Her ses, hvordan hatching udføres.

Når de delte embryoner er scoret efter ovenstående kriterier,  udvælges det eller de embryoner, der skal lægges tilbage i livmoderen. Det er embryonets kvalitet og kvindens alder, der er bestemmende for, om der skal lægges et eller to embryoner tilbage. Lige før ægoplægningen informeres I om antallet af delte embryoner og deres kvalitet. I vil kunne se jeres embryoner på TV- monitoren.   Er der flere optimalt delte embryoner, kan vi tilbyde at fryse dem ned til senere brug. Det er kun embryoner, som er af topkvalitet, der tåler nedfrysning.   Det er i Danmark tilladt at nedfryse befrugtede æg i 5 år.