Andrologi
Anæstesi
Bryst- og organkirurgi
Fertilitet
Fodkirurgi
Gynækologi
Helbredsundersøgelse
Hudlægecenter
Håndkirurgi
Idrætsklinik
Karkirurgi
Knækirurgi
Mammografi
Plastikkirurgi
Forundersøgelse
Brystforstørrelse
Brystformindskelse
Slapt maveskind
Øjenlågsplastik
Fedtsugning
Personale
Priser
Psykolog
Rygcenter
Skulder/albuekirurgi
3D/4D scanninger
Tumorkirurgi
Ultralyd
Øre-næse-hals
Ledige stillinger
Brystformindskelse
 

Mange kvinder oplever deres bryst for stort og tungt. Store bryster kan hos nogle være såvel et socialt som fysisk handikap. I videnskabelige undersøgelser med fokus på livskvalitet er der fundet en bedret livskvalitet på 1 år og 3 år hos kvinder efter en brystformindskelsesoperation - klinisk benævnt som reduktionsplastik. Ømhed i skulder, nakke og ryg kan være relateret til for store bryster. En følge kan tillige være en dårlig kropsholdning samt hudproblemer under brystet med eksem. Reduktionsplastik er i dag en meget almindelig operation, som mange kvinder benytter sig af, såvel yngre som ældre. Ved yngre kvinder, der planlægger familieforøgelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er risiko for påvirke evnen til at kunne amme sit barn. Der findes dog operationsmetoder, der er mere gunstige overfor evnen til at amme selv efter en brystformindskelsesoperation.
 
Operationen 
 
Udføres i fuld bedøvelse, (du sover fuldstændigt) og det tager ca. 2 timer. Der anlægges et dræn på hver side, og du udskrives, når drænene fjernes dagen efter. Selve operationen tilsigter at gøre brystet mindre samt løfte brystet. Der er beskrevet et utal af metoder til at gøre brystet mindre, men vanlig vis lægges arret rundt omkring brystvorten, og herfra et lodret ar, der fortsætter i den naturlig fold under brystet. Ved en asymmetri vil plastikkirurgen forsøger at korrigere for dette under operationen. Der syes med en selvopløselig tråd, som også skal sikre det pæneste ar. Almindeligvis er der ikke de store smerter efter denne operationen, men af og til ses kvalme, et forhold, som anæstesiologen (bedøvelægen) er meget opmærksom på at undgå lige efter operationen, ved at give dig forebyggende medicin herfor.
De fleste er ved fuld rekonvalescens efter en lille uge. Du bliver instrueret i at anvende en god støttende bh, som skal bruges dag og nat den første måned, herefter som minimum yderligere 6 mdr. i dagtiden. Arrenes udseende kan veksle meget fra kvinde til kvinde, men man kan først efter et år definitiv udtale sig om arrenes blivende udseende. Uagtet hvad, vil du få et synligt ar, men dette opvejes for langt de fleste af et forbedret formet bryst og velbehag jævnfør omtalte livskvalitetsundersøgelser.
 
Komplikationer
 
Risici omfatter mindre asymmetri og forskel i form, brede ar, blødning, tab af hud/brystvorte (sjældent) og infektion. Der kan endvidere registreres en vis ændring af følesans over brysthuden inkl. brystvorten. Noget endelig om graden af nedsat følesans kan man først bedømme efter ca. 6 mdr. Som omtalt er der en eksisterende risiko for påvirkning af evnen til at amme.