|
|
|
Forundersøgelse
Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og eventuel tidligere behandling. Speciallægen vil undersøge dig og fastlægge diagnosen og vil desuden vejlede om behandlings- mulighederne. Hvis det drejer sig om operation, vil vi tale om indgrebet og de praktiske forhold før og efter operationen. Vi vil også aftale hvilken bedøvelse, der er bedst. En skriftlig vejledning om operationen vil også blive udleveret. Endelig vil vi vurdere, om der skal foretages yderligere undersøgelser f. eks. blodprøve inden operationen. Vi er nødt til at vide, om du får medicin eller har sygdomme, der kræver særlig hensyn f. eks. sukkersyge. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis spørgeskemaet er udfyldt. Du kan vælge at udfylde det inden du kommer til forundersøgelsen, skemaet kan hentes her: Spørgeskema Til alle operationer i helbedøvelse og til nogle i lokalbedøvelse kræves, at du er fastende. Reglerne for faste vil klart fremgå af den vejledning, du får ved forundersøgelsen.
|
|