|
|
|
Befrugtning
Den lange vej til graviditet.
Rent fysisk kræves der kun én sædcelle og ét æg for at få et barn. Men der er langt fra teori til naturens kringlede gang!
Kun ét æg ud af tusind får chancen.
En kvinde udvikler ca. 5 millioner anlæg til æg, som i princippet alle kunne blive til et barn. Det fantastiske er, at alle anlæggene udvikles, før kvinden selv bliver født - nemlig når hun som foster er 7 uger gammel. I de 25-30 år, kvinden kan blive gravid, udvikles ca. 1.000 æg om måneden, men normalt modnes kun ét af dem helt. På 3.-4. dag i cyklus udvælger kroppen det mest modne af æggene, mens resten går til grunde.
Ægløsningen styres af hormoner, der en gang om måneden slipper et modent æg fra æggestokken, hvorefter det opfanges af æggelederen, hvor det ligger et par dage og venter på en sædcelle. Normalt sker det med en fast rytme, men sorger og problemer - eller ønsket om graviditet - kan være med til at skabe uorden i tingene.
Én vinder ud af flere millioner sædceller.
Hvert sekund producerer en mand 1000 sædceller i testiklernes snoede og flere hundrede meter lange sædkanaler. Efter ca. 2 måneders modning opbevares sædcellerne i bitestiklerne.
Ved mandens udløsning frigøres op til 200 millioner sædceller. Ikke alle er lige levedygtige, og flere har skavanker. Derfor går mange til grunde hurtigt.
Efter en halv times tid i skeden svømmer sædcellerne videre ind i livmoderen. Her venter en række forhindringer i form af hvide blodlegemer, slim og sprækker, så kun få når æggelederen. Turen kan tage fra nogle få timer op til flere døgn.
Mødet.
Nogle få hundrede sædceller når frem til ægget, der er omgivet af et porøst lag af næringsceller. Når den første sædcelle trænger igennem æggets skal, sker der en kemisk reaktion, som lukker effektivt for de øvrige sædceller.
Befrugtningen er sket, celledelingen kan begynde, og æggets og sædcellens kromosomer bestemmer barnets egenskaber og køn.
Vejen til befrugtning er lang. Det er derfor ikke så mærkeligt, at der kan være problemer med at blive gravid.
Hvordan vi kan hjælpe jer, finder vi ud af ved hjælp af nogle enkle forundersøgelser. |
|
Hvordan behandlingen foregår, afhænger af jeres problem.
En af behandlingsformerne hedder i lægesprog IVF (In vitro fertilisation) men er nok bedst kendt som "reagensglas-behandlingen". Hverken æg eller sædcelle ser dog nogensinde et reagensglas!
Der kan være flere grunde til, at reagensglasmetoden ikke er den rigtige. Hvis det er tilfældet, hjælper vi i stedet mandens sæd på vej ved insemination.
Når behandlingen er gået i gang, er der kun et at gøre - vente! På næste side giver vi jer nogle råd om, hvordan I får det bedste ud af ventetiden.
Alle børn er dejlige. Men f.eks. arvelige sygdomme i familien kan gøre, at I gerne vil have undersøgt, om alt er, som det skal være, før I får barnet. Det er dog aldrig muligt at give nogen garanti for dette.
Under menupunktet Tilbud til gravide fortæller vi om de undersøgelser, der bl.a. afslører arvelige sygdomme.
|
|
