Andrologi
Anæstesi
Bryst- og organkirurgi
Fertilitet
Gynækologi
Helbredsundersøgelse
Hudlægecenter
Idrætsklinik
Karkirurgi
Mammografi
Ortopædkirurgi
Plastikkirurgi
Psykolog
Rygcenter
3D/4D scanninger
Tumorkirurgi
Ultralyd
Øre-næse-hals
Ledige stillinger



Patient med sundhedsforsikring

Ciconia Aarhus Privathospital behandler og opererer for Danmarks førende forsikringsselskaber.

Forsikringsdækning af ulykker har igennem årtier været almindeligt i Danmark. Men hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med opstået sygdom, kritisk sygdom og lignende er noget, der først fandt sin form i de allersidste år af det tyvende århundrede. I dag er det faktisk sådan, at visse forsikringsselskaber tilbyder overbygninger, der tillige omhandler sundhedsfremme, omlægning af livsstil og afvænning i forbindelse med misbrug. Disse overbygninger kaldes sundhedsforsikringer.

Man kan i princippet tegne sådanne forsikringer som enkeltperson, men langt den største del af de eksisterende policer er tegnet gennem folks arbejdsplads. Her er det muligt at indgå i kollektive sundhedsforsikringer med lave forsikringspræmier, oven i købet med præmiebeløbet fratrukket firmaets lønudbetaling, således at det i realiteten er skattefrit at betale for forsikringen. I tilfælde af en skade eller sygdom, der dækkes af forsikringen, vil hospitalsregningen kunne afholdes af forsikringsselskabet, uden at forsikringstageren skal betale skat af beløbet
. Det er en god idé at tjekke hos din arbejdsgiver, om du er dækket af en kollektiv sundhedsforsikring, ellers snak med dit private forsikringsselskab om en individuel dækning.

Forsikringstageren bestemmer selv, hvor hun/han vil behandles. De enkelte forsikringsselskaber kan give råd og vink om, på hvilket privathospital behandlingen kan foregå, men i princippet er forsikringsselskabet en neutral part.

Proceduren er ganske enkel. I tilfælde af opstået sygdom ringer man til sit forsikringsselskabs skadesafdeling, hvorefter man bliver instrueret om, hvordan papirgangen skal være. Hvis der er sket en akut skade, der kræver en akut indlæggelse på Ciconia Aarhus Privathospital, vil vi hjælpe patienten med udfyldelse af blanketter og rekvisitioner.

Få mere information om behandling under sundhedsforsikring ved dit forsikringsselskab.